torsdag den 26. marts 2009

Etape 3, 4 og 5

Her skal ikke smiles - for jeg har ikke været flittig på bloggen

Inspirationen til at genoptage skriblerier på min blog, kom helt naturligt efter at have været til frokost med de tre coaches.

Igoogle blev mit valg, og det har jeg ikke fortrudt. Alle netfavoritter samlet på én side, er en skøn ting.

Jeg rss-feeder på mine kollegers blogs og Filmagasinet Ekko. Sådan kan man blive Fast læser incognito.

Flickr og del.icio.us kom jeg omkring ved at lade fortidens skygge tale. Jeg er der nemlig allerede.

Så py-ha, efter en spurt i 3. etape og have kørt på frihjul i 4. og 5., anser jeg mig klar til en lille bjergstigning.

tirsdag den 17. februar 2009

Ååååm lidt, er kaffen klar

Jubilæumsgaven fra mine kolleger

Så går vi rundt om en enebærbusk,
tidlig mandag morgen.
Så gør vi såd'n,
når vi vasker vort tøj,
tidlig mandag morgen.

Så går vi rundt om en enebærbusk,
tidlig tirsdag morgen.
Så gør vi såd'n,
når vi skyller vort tøj,
tidlig tirsdag morgen.

Så var tiden lige pludselig gået, og mit første jubilæum er passeret.

søndag den 8. februar 2009

Jeg ting'er, altså er jeg

Titlen er ikke længere i min pande

Jeg fiksede det ved at ændre skriftstørrelsen. Der er mindst to måder at gøre det på.

Jeg lagde ud med en besværlig. Gik i html-koderne og reducerede %-satsen. Det
er lettere at gå i Layout under Skrifttyper og farver, og klikke sig frem til den rette størrelse ved hjælp af Mindre og Større.

onsdag den 28. januar 2009

Prolog, 1. og 2. etape

One Cyclist Down - Nine To Go

Prologen blev indledt af Kalle fra Randers, som kører på den høje klinge inden for metieren. Han var med i hine tider, hvor 10 ting var 23 ting.

Dagens etaper bød på en let opvarmning med højdepunkter koncentreret omkring oprettelse af gmail-konto og blog.

Jeg håber at lære at ændre layoutet på min blog, fx vil det være rart at titlen ikke stod i min pande.